Vi skriver snart februar måned og Danmark er i sit mørke halvår. Der er koldt, blæsende og vådt hvilket kan give selv det mest optimistiske menneske en lille vinterdepression.

Hvis du allerede nu sidder og nikker genkendende til dette, så fortvivl ej, for du er ikke alene.

Sådan er der mange der har det, og selv hos Winebox må vi erkende, at denne mørke tid ikke er den mest opmuntrende.

Læger og forskere vil sige, det skyldes vi mangler de daglige vitaminer fra solen – men hvorfor stresse over det, når vi alligevel ikke ser solen før tidligst om nogle måneder?

Der er nemlig et helt andet middel, som du nemmere kan få fingrene i. Faktisk er det så nemt, at nogle firmaer (vi nævner ingen navne her) har specialiseret sig i at levere det direkte til din dørtærskel!

Alkohol er vejen frem!

Ja du gættede rigtigt! Midlet til at overkomme en vinterdepression er simpelthen alkohol – dog i nogenlunde moderate mængder, så det var ikke fripas til at safte dig ned – ro på!

Hos Winebox er vi store tilhængere af netop den slags råd, navnlig når de kommer fra en undersøgelse der har videnskaben bag sig.

Undersøgelsen har fulgt intet mindre end 5.500 glade og moderat drikkende personer i op til syv år, for at undersøge sammenhængen mellem indtagelsen af alkohol og depression.

Resultaterne var forbløffende og viste, at personer som nippede lidt alkohol og fik et enkelt glas nogle gange om ugen, var langt mindre udsatte for depression da stoffer som “resveratrol” og “phenol” kan have beskyttende virkninger i hjernen.

Hos Winebox kender vi ikke så meget til den videnskabelig forklaring – men vi kan forholde os til, at lidt vin bestemt er godt for dig, dit velvære og ikke mindst humøret!

Midlet til at overkomme vinterdepressionen er alkohol (i moderate mængder)

Den store konklusion

Nu kommer det spidsfindige så: undersøgelsen er lavet i Spanien. Så måske var det en ide, at kigge på de spanske vin i denne tid? Alternativt er der mulighed for at kigge mod USA hvor lignende undersøgelse er lavet.

I staterne tog de tilmed skridtet videre og undersøge sammenhængen mellem alkohol og personer der direkte led af depression og ikke blot en lille “dansk vinterdepression”. Konklusionen var den samme som den spanske undersøgelse!

Dermed er vi ikke blege for at udnævne alkoholen som en direkte “Depressions-dræber” – skål på det!

Vintervin er da rødvin, eller hvad?

Da vi nu har konkluderet at vin er vejen frem mod depression og “vinterhi”, så lad os kigge på konceptet omkring “Vintervin“.

Hos Winebox har vi undret os lidt over hele ideen med at sætte vine i “bås” fordi årstiderne skifter. Tillad os derfor både at be- og afkræfte denne lettere stereotype tilgang til vin!

Vi starter med at bekræfte. Langt de fleste vil forbinde “vintervin“, “jagtvin” og “vin til simremad” som værende rødvin – det er lidt en no brainer, for netop her søger vi efter noget tungere og mere fyldigt end fx om sommeren. Det betyder derfor også, at mange sværger til rødvin i denne tid og det er helt fair og hermed bekræftet!

Det er dig som sætter rammerne!

I samme åndedrag bliver vi også nød til at trække i bremsen og afkræfte denne opfattelse. Årsagen er, at det til syvende og sidste er dig som bestemmer.

Så hvis du vælger at knappe en frisk og sprød riesling med duft af nyslået græs og lime op i december eller måske en god oversøisk syrah i juni er det jo dit valg og fuld respekt for det. Årstiden sætter rammerne, og dem efterfølger vi (for det meste) i vores vinabonnement, men det er dig der sætter regler og undtagelser!

Så hermed konklusionen og genvejen til at overvinde din vinterdepression: drik mere vin og overvej lige om det ikke ville være en god ide, at være på forkant med resten af sæsonen, med en kasse sæsontilpassede vine hver måned!

 Skål herfra!

Winebox