Mange vinelskende danskere har gennem tiden udtalt “Italien er det bedste vinland i verden” mens et glas Amarone rutineret er blevet slynget rundt i glasset.

Det er sandheden for mange. Måske har du selv tænkt tanken? Vi har besluttet at grave lidt i denne “universelle” sandhed og gøre dig lidt klogere på Italien som vinland, og italienske druer i særdeleshed. Du har nemlig med stor sandsynlighed, smagt dem mere end et par gange!

Et land med modsætninger

Hvorfor er italiensk vin egentlig så populært? Hvis vi kigger på Italien som vinland er det lidt af en kaotisk størrelse at begive sig ud i. Årsagen er dybest set, at italienerne ikke er så meget for det der med faste regler og ensartethed i deres måde at producere vin på. Italien er lidt Europas svar på USA’s “The Wild West”.

For at gøre forvirringen total, så er der faktisk også nogle områder i Italien hvor kaos ikke hersker. Husk – ingen faste regler!

I Italien dyrkes der vin i alle dele og afkroge af landet. Der findes omkring 377 lokale druer i Italien som blandes lystigt med importerede druer. Landet producerer noget der ligner 60 millioner liter vin om året, så der kommer en del igennem som både nydes i landet med så sandelig også eksporteres.

Der produceres enkelte bordvine, som udgør en stor del af produktionen, men som du nok kan regne ud, er dette ikke nødvendigvis lig med god kvalitet. Modsætningsvist produceres der også nogle af de bedste og dyreste vine der findes i verden. Italienernes favorit er helt klart rødvinen, som du sikkert også selv har stiftet bekendskab med masser af gange og sikkert også elsket. Men muligvis har du også været i tvivl om, hvad du egentlig har drukket.

Det er ganske forståeligt, for inden du begynder at navigere rundt i Italien er det nemlig en god ide, du lige stifter bekendtskab med de 5 nedenstående druetyper, som er nogle af italienernes mest populære.

italienske druer

Deitalienske druer er populære hos danskerne

“Den komplicerede”
Nebbiolo

Du har med sikkert hørt om “Barolo” der er produceret på Nebbiolo druen. Du har med garanti også drukket noget tvivlsomt Barolo, som har været tørt, syrligt og fyldt med skarpe tanniner, som har gjort det ekstremt svært at drikke. Men fat mod – det er nemlig ikke dig der er noget galt med.

En vin på Nebbiolo-druen kan nemlig være lukket og utilgængelig en del år, før garvesyren gennem lagring gør vinen blød og mere tilgængelig. Men så kan du også få vin af høj, høj kvalitet. Det er ikke uden grund Nebbiolo bliver kaldt kongen af italienske druer.

Nebbiolo er Italiens svar på Frankrigs “Pinot Noir” hvor begge druer betragtes som druer i verdensklasse.

Dog er begge disse druer meget vanskelige at få til at gro optimalt og det kræver erfaring og tålmodighed at få succes med dem. Envidere er det sådan at begge druer kun gror nogle bestemte steder i verden!

Når du skal have fat i en god Barolo, bør du derfor kigge efter en god producent, og aldrig regne med at kunne købe en flaske Barolo for 50 kr. i et supermarked. Det er ikke muligt!

Den dag du så finder en producent og har gjort din investering, så vil du også opdage, at Nebbiolo kan levere noget af det mest kraftfulde, elegante og komplekse der findes i verden.

Hvis du endnu ikke har smagt en god Barolo, så har du en stor oplevelse til gode!

nebbiolo druen vokser i piemonte

Nebbiolo-druen dyrkes i Piemonte

“Den alsidige”
Primitivo

Primitivo er som sådan ikke en ærke italiensk drue, men bruges alligevel utrolig meget. Jordprøver afslører af den muligvis stammer fra Østrig-Ungarn, hvor den i det 17. århundrede fik sit navn af munke fra Benediktinerordenen.

Navnet refererer til “tidlig” da den modes meget tidligt, men alligevel bliver utrolig kraftig, og med den rette mængde sol får den en krydret smag, typisk med masser af volt!

Du har sikkert hørt om Zinfandel fra Californien som indtil for ca. 15 år siden var “deres” drue. Men prøver og en DNA test afslørede i 2001 at det faktisk bare var Primitivo som var draget over Atlanten, og at druerne var helt identiske.

En af grundene til primitivo druen er så populær i Italien er, at den er hårdfør og kan klare utrolig meget modstand fra vejrforhold og jordbund. Derfor giver den som regel et godt udbytte, og det kan italienerne lide!

primitivo druen fra apulien

Primitivo dyrkes primært i Apulien, som er kendt for Primitivo di Manduria

“De kraftfulde”
Corvina og Rondinella

Nogle andre populære druer som du helt sikkert har drukket er Corvina og Rondinella, som sammen med Molinara og Osaleta udgør de tilladte druer i “Amarone”. Denne vin er ekstremt vellidt, og overgår endda Barolo i popularitet.

Det er en helt almindelig opfattelse, at Amarone pr. definition er lig med høj kvalitet. Dog skal du være opmærksom på, at en ægte Amarone omfatter en lang produktion med tørring af druerne gennem flere måneder, før de presses og laves til vin.

Metoden til denne tørring er omfattende og omkostningsfuld. Derfor finder du ikke en Amarone til under 100 kr. Det er simpelthen umuligt.

Når du så til gengæld finder en god Amarone, så får du den mest fyldige smagsoplevelse du kan forestille dig. Du kan også gemme den. De fleste Amaronevine kan ligge i mange år, og det bliver de ikke dårligere af!

Corvina og Rondinella dyrkes primært i Veneto

“Den firnurlige”
Sangiovese

Så kommer vi til den finurlige og uendelig skønne Sangiovese fra Toscana! Det er lige før du ikke får en skønnere og mere autentisk drue end denne! Den bruges i modsætning til Barolo og Amarone gerne hvor den blandes på kryds og tværs, men fungerer også fantastisk som “solo” vin – eksempelvis i en Brunello.

En af de mest populære vine på Sangiovese druen er “Chianti” hvor der bruges 100 % Sanviogese. Vinen er elegant og typisk “læskende” med smuk duft af jordbund og røde bær.

Sangiovese ses også blandet med sine franske fætre Cabernet Sauvignon og Merlot, som kun gør den endnu mere spændende hvis du spørger os.

Nogle producenter i Italien synes ikke om denne blanding hvilket betød, at vinen faktisk mistede sin “DOC” eller “DOCG” certificering. Det anses lidt som en måde, at vise vinen ikke er af samme kvalitet, som når den produceres på 100% Sangiovese.

Et modtræk hertil blev så, at hive titlen “Super Toscaner” ind, for at styrke denne blanding. Desuden fandt producenterne af Super Toscanerne på, at netop denne vin kunne opnå en “VdT” eller “IGT” certificering. Problem solved!

Det betyder også at en ”Super Toscaner” på trods af navnet, ikke nødvendigvis er lig med god kvalitet. Det er igen her hvor “The Wild West” kommer ind i billedet.

sangiovese-druen dyrkes primært i toscana

Sangiovese dyrkes i hele Italien, men de bedste er fra Toscana

“Den overraskende”
Cabernet Sauvignon

Cabernet Sauvignon er kendt over store dele af verden, og har sine stolte aner i Frankrig. Men fra Frankrig er der ikke langt til Italien, hvor den så sit snit til at stikke af, og udvikle sig under endnu varmere himmelstrøg.

Cabernet Sauvignon er en af de mest dyrkede druer i verden og gør sig også godt i Italien.

Nu tænker nu nok; hvorfor pokker den er nævnt her, for det er jo ikke en reel italiensk drue? I teorien nej men i praksis er det er kæmpe ja! Den bliver brugt utrolig meget, og laves også hvor næsten 100% er Cabernet Sauvignon.

Noget af det mest overraskende ved netop denne drue er, at det var en blanding af denne og Cabernet Franc, der resulterede i, den ikoniske vinguru Robert Paker for første gang nogensinde lod en italiensk vin opnår de sjældne 100 Point på hans skala.

Det var Sassicaia som fik æren i 1985, og det var uden så meget som skyggen af en italiensk drue! Dette er en af de store årsager til, brugen af ikke-lokale druer deler vandene i Italien.

Italien er mangfoldig

Dette er blot et lille udtræk af de ca. 377 lokale druer, man mener Italien har. Vi håber det giver et lille indblik, i hvor mangfoldig Italien er som vinland !

Vores bedste råd til dig er, at være varsom og prøve dig frem, og lade dette indlæg være en inspiration. Hvis du er helt ny vindrikker, så start ikke med Barolo eller Amarone. Prøv hellere en Super Toscaner eller en rank Sangiovese og dernæst en Primotivo.

Så skal du nok komme i gang på en fornuftig måde og finde din personlig favorit.

Winebox